Psykolog & Sexolog

Michael Møller Lauridsen

Om Kontakt
02

Terapi

Som psykolog og sexolog kan jeg hjælpe dig med at få en bedre livskvalitet. Jeg tilbyder samtalebehandling indenfor nedenstående problemstillinger for både individer og par af alle køn, og vil meget gerne samarbejde med din egen læge, eller en speciallæge, i de tilfælde hvor der ud over de psykiske konsekvenser også ligger noget fysisk til grund for problemerne. Hvis du oplever andre problemstillinger end de nævnte, er du velkommen til at kontakte mig, så kan vi snakke sammen om det er noget jeg kan hjælpe med.

Terapi lokale

Lavt selvværd, selvtillid eller selvfølelse
Oplever du en fastlåsthed i forhold til dine problemer med selvusikkerhed eller lavt selvværd? Føler du måske, du ikke er noget værd, og at alle andre er bedre end dig, kan terapi give nogle redskaber. Ubevidst vil dem med lavt selvværd have en tendens til at være meget overkritiske overfor sig selv når de ikke er helt perfekte og andre som ikke er det. Den overkritiske attitude stammer fra følelser at ikke at være god nok og frygt for at lave en eller flere fejl. For de fleste mennesker er selvfølelsen afhængig af situationen og hvem de er sammen med. Andre oplever imidlertid en grad af selvusikkerhed i de fleste livssituationer. Et lavt selvværd kan måske opleves, som en fast følgesvend livet igennem. Alternativt kan du vælge at ændre hvordan du ser på dig selv. Igennem Act kan du arbejde med at acceptere dig selv, og ikke lade de negative tanker og følelser få overtaget, og på den måde få et mere positivt syn på dig selv.

sexologiske problemer
Lever du med et utilfredsstillende sexliv eller helt uden? Oplever du seksuelle problemer i forhold til dig selv eller/og din partner?

Igennem livet vil de fleste, før eller siden, opleve seksuelle problemer. Du kan for eksempel opleve lystproblemer, smerter ved samleje, vanskeligheder i forbindelse med orgasme, rejsning eller udløsning, eller du kan opleve at din optagethed af sex er ved at tage overhånd i forhold til dit parforhold/familieliv, dine sociale relationer, eller dit arbejdsliv.

Det kan også være at du føler dig unormal eller skammer dig over de ting du tænder på, og som kan virke tabubelagt at tale med din partner eller andre om. Dette kan sommetider give problemer i parforholdet eller helt afholde en fra at prøve at finde en partner.

Hos mig kan du finde løsninger på dine problemer. Er du i et parforhold vil det oftest være mest gavnligt hvis i begge kommer, da det gælder for mange sexologiske problemer, at de er nemmere at samarbejde om at løse, end det er at klare dem alene. Dette er fordi sexologiske problemer vanligvis påvirker begge parter i parforholdet.

Nedenfor kan du finde nogle eksempler på problemer jeg som sexolog kan hjælpe dig med at få løst:

• Manglende lyst
• At blive fortrolig med din egen seksualitet
• Uoverensstemmelser i sexlivet og samlivet
• At finde gnisten og forelskelsen igen
• smerter og ubehag ved seksuel berøring og samleje
• At lære din krop at kende
• At finde glæden og lysten igen
• At blive bedre til at omgås det modsatte køn
• For tidlig eller for sen sædafgang
• Rejsningsbesvær
• Lyster, som du har svært ved at håndtere
• At acceptere og leve med parafilier og lyster ud over det sædvanlige
• sex- eller Pornoafhængighed

04

Priser

Hos mig varer en samtale normalt 60 minutter, hvor de sidste 5-10 minutter er afsat til at afslutte konsultationen på en ordentlig måde. Betaling sker efter endt time, og kan ske kontant eller via Mobilepay. Jeg tager ikke imod dankort.

Afbud skal gives senest kl. 12 dagen inden aftalen – ellers faktureres det fulde beløb.

Individuel Konsultation

1050 Kr
50-60 minutters individuel samtale
  • Studerende og folk på overførselsindkomst 250,- i rabat
  • .

Parkonsultation

1550 Kr
80-90 minutters samtale for par
  • Studerende og folk på overførselsindkomst 250,- i rabat
  • (for at opnå rabatten skal i begge tilhøre gruppen)